Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Opsummeringsrapport

Med opsummeringsrapporten får du et overblik over kørte kilometer, driftstimer og CO₂-udledning for den valgte periode

Emneoversigt

1. Generelt

2. Opret opsummeringsrapport

 

1. Generelt

Med opsummeringsrapporten får du overblik over, hvor mange kilometer dine biler har kørt, og hvor mange timer dine maskiner har arbejdet i en given periode. Derudover får du indsigt i, hvor meget CO₂ de har udledt.

Hvis du har tilkøbt vores brændstofmodul, får du også en opgørelse over, hvor meget brændstof der er tanket i perioden, og hvad det har kostet.

 

2. Opret opsummeringsrapport

1. Hold musen over Rapporter.

2. Klik på Opsummeringsrapport.

3. Klik på datovælgeren under Vælg et dato interval. Du kan vælge én dag eller en længere periode. Som standard er dags dato valgt.

4. Vælg de enheder, rapporten skal omfatte, under Køretøjer og livetags. Du kan vælge enkelte køretøjer eller en eller flere kategorier. Som standard er alle køretøjer og livetags valgt.

5. Hvis du klikker på Flere filtre, får du yderligere mulighed for at filtrere i rapportens data. Du kan således vælge om:

  • Rapporten skal indeholde et afsnit om weekendaktivitet
  • Rapporten skal indeholde et afsnit om aktivitet udenfor en defineret arbejdstid
  • Rapporten skal indeholde et afsnit med besøg ved interessepunkter

6. Når du har valgt, hvad rapporten skal indeholde, kan du sende den til en e-mailadresse ved at klikke på Excel eller PDF, eller få vist rapporten ved at klikke på Vis rapport:

rapporterMailExcelPdf

7. Vælger du Excel eller PDF, åbner der sig et pop op-vindue, hvor du kan indtaste e-mailadressen, rapporten skal sendes til: 

rapporterSendRapport

8. Vælger du i stedet Vis rapport, dukker rapporten op til højre:

daOpsummeringsCO2Rapport

9. Når du får vist rapporten, kan du sende den til en e-mailadresse ved at klikke på Excel eller downloade den ved at klikke på PDF i øverste højre hjørne:

rapporterExcelPdf

 

10. Ønsker du at trække en ny rapport, kan du klikke på pilen i øverste venstre hjørne:

rapporterPilTilbage