Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Kategorier

Med kategorier kan du danne et stærkt fundament for at styre på din flåde

Emneoversigt

1. Generelt om kategorier

2. Opret ny eller redigér eksisterende kategori

3. Redigér kategori

 

1. Generelt om kategorier

Med kategorier kan du gruppere dine enheder, f.eks. biler, maskiner, værktøj, trailere m.m. Det gør det nemmere at filtrere visninger, trække rapporter og lave notifikationer osv.

Du kan f.eks. oprette en overordnet kategori kaldet Biler, hvor alle biler er tilknyttet. Hvis du også vil samle biler, der kører på bestemte opgaver, kan du oprette en ekstra kategori, f.eks. Vagt. En bil eller maskine kan godt være tildelt flere kategorier.

Det er naturligvis dig, der kender din virksomhed bedst, så du ved også bedst selv, hvilke kategorier du har brug for. Her er et par til inspiration:

  • Biler
  • Maskiner
  • Lifte
  • Trailere
  • Værktøj
  • Afdelinger
  • Regioner
  • Medarbejdertyper f.eks. serviceledere, lærlinge, svende, osv.

Du kan kontakte os på livechat, support@keatech.com eller telefonnr. 7196 9662, hvis du har spørgsmål eller behov for at sparre med os - vi sidder klar til at hjælpe.

 

2. Opret kategori

Inden du opretter en ny kategori kan du med fordel redigere en af de fem kategorier, der som standard ligger på jeres konto. Klik på dem for at redigere dem. Alternativt kan du oprette en ny:

1. Hold musen over Opsætning (tandhjulet i øverste højre hjørne).

2. Klik på Kategorier.

3. Klik på Ny kategori. Der åbner nu et pop op-vindue:

kategoriNy

4. Indtast Navn og tildel kategorien en farve.

5. Klik på Gem.

 

3. Rédiger kategori

1. Hold musen over Opsætning (tandhjulet i øverste højre hjørne).

2. Klik på Kategorier.

3. Klik på kategorien, du ønsker at redigere. Et pop op-vindue åbner sig.

4. Foretag nu de ændringer du ønsker og klik Gem.