Ombytning af GPS-enhed
Hvis du har modtaget en ny GPS som erstatning for en gammel, kan du med denne vejledning ombytte dem i systemet uden at miste dine data
Generelt
Før du går i gang med nedenstående vejledning, er det vigtigt, du kender IMEI-nummeret på den nye GPS. Det står enten på æsken, den kom i, eller selve på selve enheden. Du skal bruge IMEI-nummeret, når du vælger den nye GPS.
Ombyt GPS-enhed
1. Afmontér den gamle GPS og erstat den med den nye. Du kan finde monteringsvejledninger her: https://kb.keatech.com/da/support/hardware
2. I Keatech Live skal du holde musen over Opsætning (tandhjulet i øverste højre hjørne) og klikke på GPS enheder/Live tags.
3. Klik nu på det køretøj, hvori GPS-enheden skal ombyttes.
4. Klik på fanen Udskift GPS enhed.
5. Klik på rullelisten og vælg det IMEI-nummer, den nye GPS har:
Hvis der optræder flere IMEI-numre på listen, er det vigtigt, at du vælger det korrekte. Dobbelttjek gerne, så du er helt sikkert.
6. Herefter skal du klikke på Gem. Så arver den nye GPS al data fra den gamle.
7. Den gamle GPS-enhed kan herefter ikke længere anvendes og skal bortskaffes som elektronikaffald.